Dengang

En gruppe indvandrere, der var ude i det københavnske natteliv en aften i 2006, blev afvist i døren til baren Krasnapolsky, selv om flere grupper af danskere fik lov til at komme ind på dansegulvet.

Indvandrerne mener, der var tale om racisme fra dørmændenes side, men det har Byretten nu afvist. Både selskabet bag baren Krasnapolsky og to af barens dørmænd var tiltalt i sagen, der altså endte med frikendelse til både selskabet og dørmændene.

Ifølge TV 2 mente retten ikke, at der var tilstrækkelige beviser mod de tiltalte.

Selv om Krasnapolsky gik fri i racisme-sagen, slap baren dog ikke fra mødet med retten uden skrammer. Krasnapolsky blev idømt en bødestraf på 1.000 kroner for at bruge en dørmand, der ikke havde den påkrævede autorisation.